Flagdag 2010
Den nationale flagdag for Danmarks udsendte er indstiftet for at give det officielle Danmark mulighed for at hædre de personer, der har været udsendt som led i Danmarks aktive internationale engagement.
- oversigt over arrangementer søndag 5. september

Senest opdateret: 03.09.2010
Bornholm
Paradeopstilling med faner kl. 10.20 på Øernes Kaj, afmarch kl. 10.45 til mindestedet på Munch Petersensvej -
Musik: Bornholmergarden
Velkomst kl. 11.00 ved Folk & Forsvars formand på Bornholm, Johnny G. Larsen.
Tale af viceborgmester Steen Colberg Jensen.
Kransenedlægning.
Arrangementet afsluttes i Marinestuen med mulighed for køb af kaffe, øl og vand.
Californien
The Danish Soldiers Club i Petaluma/Californien planlægger også for den danske flagdag, skriver præsidenten Poul S. Poulsen:
Den 4. september afholder vi en familie-barbeque på vort klubområde i Kastania Fælled. Vi forventer deltagelse af ca. 120 medlemmer og pårørende.
Alle flag vil være til tops, og jeg vil som præsident holde en passende tale.
I betragtning af vor beliggenhed vil vi tage os den frihed at ære både den danske og den amerikanske indsats i fjerne områder.
Datoen 4. september passer fint, da det vil være den 5. september i Danmark, inden festlighederne er endt.
Fredericia
Arrangementet indledes med en gudstjeneste i Garnisonskirken kl. 10.00.
Kl. 11.30 march til Kastellet, hvor der er flaghejsning kl. 12.00.
March til Bülows Kaserne. Kl. 12.25 kransenedlægning - garnisons-kommandant, oberst Sussanne B. Bager taler.
Kl. 12.35 march til Fredericia Rådhus, hvor NATO generalsekretær Anders Fogh Rasmussen taler kl. 12.55 - efterfulgt af taler ved borgmester Thomas Banke og formanden for De Blå Baretters lokalafdeling, Jens Simonsen.
Arrangementet afsluttes med en reception.
Haderslev
Æreskommando med Slesvigske Musikkorps og soldaterforeningernes faner afmarcherer fra kasernen kl. 09.10 til Rådhuset, hvor borgmester Jens Chr. Gjesing modtager.
Kl. 10.00 højmesse i Haderslev Domkirke.
Kl.ca. 11.00 march til kasernen, hvor garnisonskommandanten holder tale, hvorefter Grevinde Sussie afslører en mindetavle for de faldne fra Haderslev Kaserne.
Der afsluttes med frokost i Officersmessen for indbudte.
Holstebro
Parade på kasernens paradeplads kl. 08.00 - kransenedlægning for regimentets faldne.
Kl. 09.15 march til Holstebro Kirke, hvor der kl. 10.00 er gudstjeneste. I kirken taler borgmester H.C. Østerbye.
Efter gudstjenesten sammenkomst i Sognehuset.
Arrangementet er tilrettelagt af Jydske Dragonregiment i samarbejde med Holstebro by, der hejser byens flag ved indfaldsvejene. Endvidere medvirker Hjemmeværnet og byens lokale soldaterforeninger.
Horsens
Arrangementet indledes med flaghejsning kl. 09.00 ved mindestenen på Havnen - og afsløring af ny mindesten/plade. Gudstjeneste i Klosterkirken kl. 10.00. Efterfølgende fanemarch gennem byen. Samling på Rådhustorvet, hvor der er musik, taler og underholdning. Mulighed for opstilling af informationsboder.
Jyllinge
Jyllinge Kirke markerer kl. 16.00 i samarbejde med lokale soldaterforeninger flagdagen med en højtidelighed ved soldatergraven på Jyllinge Kirkegård efterfulgt af en andagt i kirken. Prædikant er sognepræst Kaj Bollmann.
Efter andagten byder menighedsrådet på en kop kaffe i Laden.
Arrangementet er for alle, men ikke mindst er tidligere udsendte og pårørende til tidligere og nuværende udsendte fra hele Roskilde-området meget velkomne.
Info: www.jyllingekirke.dk
København
Gudstjeneste i Holmens Kirke kl. 11.00 - med deltagelse fra Kongehuset, Regeringen, Folketinget, Forsvarets ledelse, og pårørende til årets danske dræbte soldater, samt særligt inviterede gæster.
Parade på Christiansborg Slotsplads kl. 12.30 - honnørkommando bl.a. bestående af inviteret personel, der er eller har været udsendt i det forløbne år siden 5. sept. 2009.
Reception for indbudte i Rigsdagsgården kl. 13.30-15.00 med Folketingets Præsidium som vært.
Kl. 15.00 starter en støttekoncert på Slotspladsen - tilrettelagt af De Blå Baretter.
Arrangementet tilrettelægges af Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen i samarbejde med Folketingets Præsidium m.fl.
Se programmet nederst på siden!
---
Den Kongelige Livgarde benytter dagen til at markere ISAF Hold 9-soldaternes hjemkomst ved en parade og march gennem byen.
Paraden forlader Livgardens Kaserne i Gothersgade kl. 10.00 og marcherer ad Købmagergade og Strøget til Rådhuspladsen, hvor den officielle hjemkomstparade afvikles med taler af bl.a. chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos.
Herefter tilslutter man sig arrangementet på Christiansborg Slotsplads.
Køge
Arrangementet er tilrettelagt af den lokale garderforening. Samling kl. 11.45 ved Katekismusgade ved Køge Kirke - kl. 12.15 march gennem byen til Havnen, hvor der vil være taler og en mindehøjtidelighed. Afslutning med en lille koncert. Arrangementet er under fortsat planlægning.
Køng
I Køng Kirke i Sydsjælland afholdes gudstjeneste kl. 14.00. Som indledning blæses fra kirketårnet nogle trompetsoli. Efter gudstjenesten serveres kaffe i præstegården, hvor oberstløjtnant Donald Thestrup holder foredrag om sine oplevelser i "den kolde krig" og frem til Berlinmurens fald - og reflekterer over ændringer i dansk forsvarspolitik i tiden derefter.
Næstved
Arrangementet indledes på Munkebakken med mødetid kl. 12.00.
Kl. 12.45 march under ledsagelse af Hjemmeværnsorkester Vestsjælland til Sct. Mortens Kirke til gudstjeneste kl. 13.00 ved sognepræst Søren Fahnøe.
Kl. 13.50 march retur til Munkebakken, hvor Karsten Nonbo, MF, taler.
Blomsternedlæggelse ved mindestenen.
Arrangør: Centralsammenslutningen af Sydsjællandske Soldaterforeninger.
Odense
Arrangement ved mindestenen for Danmarks udsendte i Ansgar Anlæg kl. 10.00.
Talere: Oberst Mogens Bech og kaptajn Anne-Cathrine Riebnitzsky (forfatter til Afghanistan-bogen "Kvinder i krig").
Musik: Hjemmeværnets Brassband Syd
Efter arrangementet er garnisonskommandanten vært ved en kop kaffe på DANNEVIRKE - tilmelding på mail tfrs-isek@hjv.dk
Skive
Arrangementet indledes med gudstjeneste i Skive Kirke kl. 13.00 - prædikant: Feltpræst Jens Peter Garne.
Kl. 14.30 kransenedlæggelse ved mindemur og mindesten på Skive Kaserne (ved Bygning 9).
Kl. 15.00 kaffe og kage.
Sønderborg
"Åbent Hus"-arrangement på Sønderborg Kaserne - parade kl. 09.00 og velkomst ved garnisonskommandant, oberstløjtnant Viggo Ravn.
Kl. 12.00 reception for særligt indbudte gæster.
Kl. 13.00 koncert med militært orkester.
Kl. 14.00 march gennem byen til Rådhuset, hvor borgmester Aase Nyegaard og oberstløjtnant Viggo Ravn taler.
Kl. 15.30 afslutning på kasernen.
Varde
Arrangement med parade kl. 10.10 på Varde Torv - flaghejsning på Varde gamle rådhus under afspilning af Reveillen på trompet.
Gudstjeneste i St. Jacobi Kirke - under gudstjenesten holder regimentschefen for Danske Artilleriregiment en mindetale for de dræbte soldater.
Viborg
Arrangement i Viborg kl. 09.00 med afsløring af flagstang og mindesten ved Kongehyldningsmonumentet - afsløringen foretages af NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.
Kl. 10.00 er der højmesse i Viborg Domkirke ved domprovst Arndt Jessen Hansen.
Kl. 11.00 reception i Byrådssalen, hvor borgmester Søren Pape Poulsen taler.
Vordingborg
DANILOG højtideligholder flagdagen ved et arrangement på kasernen . Soldaterforeningerne medvirker - samling kl. 09.00. Tidligere udsendte i Sydsjælland, på Møn og Lolland-Falster inviteres. Faneborg, parade, kransenedlæggelse ved mindetavlerne. Tambourkorpset spiller. Efterfølgende arrangement i kantinen. Flagallé ved kasernens tilkørselsveje.
Aalborg
Kransenedlægning kl. 13.00 ved Soldatens sten ved Garnisonsmuseet.
Kl. 14.00 gudstjeneste i Budolfi kirke - prædikant fhv.biskop Søren Lodberg Hvass.
Kl. 14.45 march gennem byen med ankomst til Gl. Torv ca.kl. 15.15, hvor garnisonskommandanten taler. Aalborg Kanon Laug saluterer - flaghejsning - fællessang.
Hjemmeværnets Trommekorps underholder.
Kl. 15.45 reception på Rådhuset.
Århus
Hjemmeværnsdistrikt Østjylland og De Blå Baretters lokalafdeling sætter flaget på Århus Rådhus kl. 08.00. Informationspavillon opstilles, og der serveres morgenkaffe.
Om eftermiddagen afvikler det lokale soldatersamvirke et arrangement i Rådhushallen.
Kl. 12.30 spiller Hjemmeværnsorkesteret foran Rådhuset.
Kl. 12.50 faneindmarch - velkomst - underholdning ved Århus Politis damesangkor.
Kl. 13.45 taler borgmester Nicolaj Vammen og uddeler byens gave til 2 personer, som har gjort en særlig indsats.
Kl. 14.10 fortæller politiassistent Palle Redder om oplevelser i "brændpunkter i verden".
Kl. 15.00 øjenvidneberetning om Søværnets opgaver ved Akrikas Horn.
Afslutning kl. 15.30.
