Af major Bent Sørensen, konsulent i Folk & Forsvar

Danmarks ellers gode renommé i NATO kredsen kan blive udhulet, hvis tendenser i dagen, som blandt andet set i valgkampen, får lov til at udvikle sig yderligere frem mod næste forsvarsforlig.


At veksle F16 jagerfly til velfærd og at tale om besparelser på Forsvaret ved næste forlig, mens Forsvaret samtidig med en kæmpemæssig organisatorisk transformation forsøger at opretholde den nødvendige styrke til opfyldelse af de politisk fastlagte mål for den internationale indsats, er en giftig cocktail for forsvarstænkningen i den brede moderne forstand.

Når hertil føjes, at Danmarks evne til at opfylde NATOs norm for medlemslandenes bidrag svarende til 2% af bruttonationalproduktet er for ringe, idet tallet i øjeblikket ligger på cirka 1,4%, må man nikke bekræftende til vurderinger, som omtalt i Berlingske Tidende den 7. november fra forsker i Dansk Institut for Militære Studier, Jens Ringsmose, der går ud på, at Danmarks hidtidige stjerne i NATO kan være på vej til at falme netop på grund af de ringe investeringer.

Dette kan give anledning til nogle uheldige virkninger, idet Danmark aktuelt forsøger at appellere til den gensidige solidaritet i NATO omkring krigen i Afghanistan, hvor vore unge mænd og kvinder må tage den hårde tørn, mens andre nationer holder deres tropper ude af de mere baske kamphandlinger.

En anden uheldig virkning kan være, at en manglende forøget investering udover de nuværende 1,4 % og måske endog yderligere beskæring vil med et ellers veltrimmet forsvar i 2009 medføre, at visionen om 2.000 soldater ude i internationale opgaver bliver illusorisk. Besparelser kan tillige øge muligheden for, at de der udsendes, kan risikere, at det sker under mindre gunstige forhold og med deraf følgende øget risiko for tab.

Endelig er det væsentlig at påpege, at det af personellet, der vover liv og lemmer for os andre, let vil kunne opfattes som manglende opbakning med de konsekvenser det vil kunne få for rekruttering af de rigtige folk.

For FOLK & FORSVAR, der betragter det som en væsentlig opgave at bidrage til bred støtte i befolkningen til Forsvaret og de kæmpende unge kvinder og mænd, er disse ridser i skjoldet et faresignal, som skal følges nøje før eventuelle uheldige virkninger på vor sikkerhedspolitiske situation.