______________________________________________________________
Aldrig mere en 9. april – heller ikke 70 år efter
Af Claus Arboe-Rasmussen
I 1995 udgav landsforeningen Værn om Danmark, der i år 2000 blev fusioneret ind i Folk & Forsvar, et lille hæfte skrevet af oberst Per Svensson ”Synliggørelse af danskernes forsvarsvilje” om danskernes forsvarsvilje på et tidspunkt, hvor befolkningens vilje til at forsvare Danmark næsten ikke kunne være højere. 90 % mente, at Danmark var værd at kæmpe for, og 87 % ønskede, at Danmark fortsat skulle have et forsvar. Det tredje tal fra undersøgelsen er også værd at nævne i disse dage. Det var de 85 % af danskerne, der ønskede at gøre modstand, hvis Danmark igen skulle blive besat.
Denne vilje til forsvar er værd at notere sig, når vi den 9. april 2010 kan markere 70 året for Danmarks besættelse. Er det virkelig 70 år siden? Ja, den 9.april 1940 kl. 4.15 om morgenen vågnede danskerne op og måtte til deres overraskelse se, at deres land var blevet besat af tyske tropper. Danskerne blev både i overført og bogstavelig betydning ”taget på sengen”.Foto: Fra Bredevad, Sønderjylland, 9. april 1940, hvor man var klar til at kæmpe. Et par timer senere var to af de syv mand dræbt. For 70 år siden var forsvarsviljen intakt.
Siden har man brugt mange kræfter på at diskutere, hvorfor det skete, hvad der skete, og hvilke konsekvenser det havde for danskerne og Danmark. Den 9. april er nok blevet det begreb, som vi danskere aldrig bliver helt færdige med at diskutere og spekulere over.
Angst og vrede
I 1989 udgav Værn om Danmark også hæftet ”9. april - og den næste generation” skrevet af Hans Chr. Bjerg. Et lille hæfte, der tog os gennem de mange dilemmaer, det daværende store forsvarsproblem for Danmark, nedrustningen af landet, og ”Oprop’et”, der dalede ned fra himlen den 9. april, kastet ud fra de tyske maskiner. Danskernes reaktion for 70 år siden var som sagt forbavselse, og forbløffelse efterfulgt af angst og vrede. Vor neutralitetspolitik havde spillet fallit, og mange glædede sig over, at ”det var godt vi ikke havde ofret penge på det nyttesløse forsvar”. Denne linje blev videreført af de ledende politiske kredse og varede ved indtil den 29.august 1943.
Efter besættelsen kom de glade fredsdage i maj 1945, og slagordene ”Aldrig mere en 9. april”. Neutralitetspolitikken blev opgivet, og Danmark kom med i alliancerne, først NATO og senere EU.
Men er disse 70 år bare blevet kold historie? Skal den danske forsvarsvilje bestå her i det 21. århundrede, skal erfaringerne fra fortiden huskes i nutiden og udføres i fremtiden. ”Uenigheden om den 9. april slutter næppe nogen sinde, og hvorfor skulle den også det”, stod der i en artikel i Politiken i 1983. Siden er vi blevet så meget klogere.
Dansk forsvarsvilje i dag?
Her i 70 året for den 9. april 1940 har Danmark en aktivistisk udenrigspolitik. Vi fører krig i Afghanistan for langt fra kongerigets grænser at kæmpe for begreberne fred og frihed, og vi har et forsvar, som vi størstedelen af tiden er stolte af, når vi blot må slippe for de mange ”møgsager”.
Fra 1972-1994 målte det daværende Forsvarets Center for Lederskab hvert år danskernes forsvarsvilje, og med undtagelse af 1990, året efter murens fald, viste danskerne stigende vilje til forsvar, en vilje der toppede i 1994 med 90 %. Gad vide hvad procenten er i dag? Men hvis man skulle være i tvivl om danskernes vilje til at slås, skal man blot huske på historien og de 7o år, der er gået siden 9. april 1940.
1614 København V